Velkommen til Familiekonsultationen

Terapi og støtte til dig, der længes efter retning og nærhed i familielivet

Midt i en travl hverdag kan det føles, som om vi mister forbindelsen - selv til dem, vi holder allermest af og deler livet med. Forældreskabet kan være svært, og hverdagen føles ofte udfordrende, drænende og udmattende, både for børn og voksne.

Det er helt almindeligt at opleve dette, og mange familier står i samme situation.

Med min erfaring som mor til tvillinger og mange års arbejde som familieterapeut skaber jeg et rum, hvor I kan genfinde og styrke jeres relationer - fra den helt tidlige spædbørnsfase til livet med større børn.

Jeg tror på, at ægte forandring starter med kontakt.

Ikke hurtige løsninger udefra, men nysgerrighed indefra.

I Familiekonsultationen handler det ikke om standardløsninger, men om kontakt, forståelse og det, der binder jer sammen. Hos mig er der plads til hele jeres historie. Sammen arbejder vi hen imod at styrke jeres relationer, til jer selv, til hinanden og til de fortællinger, der kan bære jer videre.

Tag det første skridt mod et familieliv med mere nærvær, ro og forståelse.

Hvornår er terapi en god ide?

"Det var ikke helt sådan, vi havde forestillet os det..."

Hvornår terapi og forældrerådgivning giver mening

Småbørnsårene er intense. I står midt i det hele: Søvnmangel, skrig, logistik, kærlighed, rod og ansvar og alt sammen på en gang. Mange forældre oplever, at de langsomt mister forbindelsen til hinanden, eller til sig selv.

Her kan terapi være en hjælp.

Det kan være relevant for jer hvis

  • I skændes ofte - særligt om opdragelse, grænser eller rutiner

  • I føler jer konstant trætte, pressede og uden overskud

  • I oplever at gentage familiemønstre, I egentlig ikke ønsker at give videre

  • I har svært ved at få hverdagen til at fungere med flere små børn

  • I føler jer mere som et logistisk makkerpar end som et team

  • I tænker vidt forskelligt om, hvad “det rigtige” er for jeres børn

  • I savner nærhed, forståelse og følelsen af at være på samme hold

Terapi skaber mulighed for at finde ro, forståelse og fællesskab i en livsfase, der kan være mere krævende end forventet.

Jeg tilbyder også støtte i graviditeten og i den første tid med jeres spædbarn, med særlig viden om spædbarnets behov, signaler og udvikling. Det kan være en hjælp til at styrke jeres tilknytning, forstå jeres barns udtryk og finde jer selv som forældre.

Er I nysgerrige på, om terapi kan give mening for jer?
Så er I velkomne til at kontakte mig på kontakt@familiekonsultationen.dk

  • I sidder fast i konflikter, der bliver ved med at komme igen

  • I længes efter bedre kommunikation, fælles retning og lidt mere ro

  • I har brug for et neutralt rum, med plads til jeres tanker og følelser

  • I føler jer magtesløse i jeres forældreskab og har brug for konkrete værktøjer til at gøre hverdagen med børn lettere

  • I har svært ved at bryde negative mønstre i jeres forældreskab og parforhold

  • Det I gør nu virker ikke, men I mangler viden om hvad I kan gøre i stedet for

  • Hvis I ligesom mange andre kæmper med at sætte kærlige grænser og alternativer til skæld ud

Genopret følelsen af retning og forbindelse

Mangler du støtte til at finde tilbage til følelsen af: “Nu ved jeg, hvordan jeg kommer videre”? Jeg tilbyder samtaleterapi og rådgivning - både individuelt samt i par- og familiesamtaler, hvor vi sammen skaber et rum for refleksion, forandring og genforbindelser.

Jeg er særligt specialiseret i spæd- og småbørnsområdet og tilbyder også støtte og vejledning før, under og efter graviditet og fødsel, inklusive hjemmebesøg med særligt fokus på spædbarnets behov.

Uanset hvor I er i jeres forældrerejse, er I velkomne til samtaleterapi og rådgivning eller til at deltage i et af mine kurser. Samtalerne kan hjælpe jer med at genoprette følelsen af at blive forstået, få nye perspektiver og genfinde retning fremad.

Jeg tager altid udgangspunkt i jer og de relationer I deler, uanset om det er relationen til jer selv, jeres barn eller jer som par.

Derudover tilbyder jeg forældrekurser, der støtter jer i forskellige faser af forældreskabet -

Pre-Parenting
Til jer, der venter barn og ønsker en bevidst start på forældreskabet. Kurset sætter fokus på fosterets følelsesmæssige og sociale udvikling under graviditeten og tiden efter fødslen og giver jer redskaber til at styrke relationen, allerede før barnets fødsel.

Efter barn
Til jer, der har børn i alderen 3–7 år, og som ønsker at genfinde hinanden som par og styrke relationen efter småbørnsperioden.

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende, afklarende samtale.
Kontakt@familiekonsultationen.dk

Praktisk information

Du er altid velkommen til at kontakte mig via mail, og jeg vender tilbage inden for to hverdage.

Mail: Kontakt@familiekonsultationen.dk

Samtaler foregår online eller via telefon - alt efter hvad der passer jer bedst. Det er også muligt at mødes i jeres eget hjem mod et kørselstillæg efter aftale, hvis det føles tryggest og mest naturligt for jer.

Priser

Individuel terapi eller rådgivning varer 60 minutter, mens par- og familieterapi varer 90 minutter.

  • Individuel terapi og rådgivning: 800 kr.

  • Spædbarnsstøtte og rådgivning: 800 kr. + evt. kørselstillæg efter aftale

  • Par- eller forældreterapi (2 eller flere personer): 1.100 kr.

For yderligere information om forældrekurser kan du læse mere under fanen “Kurser”.

Det første skridt kan føles stort, men du behøver ikke stå alene. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker en uforpligtende, afklarende samtale om, hvad der kunne være hjælpsomt for jer.

At være en god nok forælder handler ikke om perfektion, men om nærvær, refleksion og evnen til at møde både dig selv og dit barn med nysgerrighed og omsorg.

Med støtte kan I skabe tryghed, overskuelighed og styrke relationerne i familien.

Er du klar til at tage det første skridt?

Jeg tilbyder individuel terapi og forældrestøtte både på Sjælland og online - så du kan få støtte, uanset hvor du er.

📩 Du er altid velkommen til en uforpligtende samtale. Sammen finder vi ud af, hvordan jeg bedst kan støtte dig og din familie videre.

Book din samtale i dag:
Send en mail til Kontakt@familiekonsultationen.dk - så tager vi den første trygge snak sammen.